 |
|
Psykolog Anne Dorthe Hasholt Autoriseret af Psykolognævnet - medlem af Dansk Psykolog Forening |
|
Konsultation: Bygmestervej 5 (se kort) CVR-nummer: 29373051
|
|
Behandlingstilbud Jeg tilbyder kognitiv samtalebehandling inden for følgende områder: For nærmere omtale kan du klikke på de enkelte områder. Du er altid velkommen til at ringe eller maile til mig angående din personlige problemstilling, og vi kan i fællesskab tage stilling til, om jeg er den rette behandler for dig. Depression - overblik
At være deprimeret er ikke det samme som at være ked af det. Har man en depression er man ofte trist, har ingen energi eller lyst, og man lider af dårligt selvværd. Man kan have problemer med at sove, med at koncentrere sig, og man har ofte svært ved at forestille sig, at man nogen sinde får det bedre. Mellem to og ti procent af alle danskere får på et tidspunkt i deres liv en depression. Og det skønnes at mellem 200.000 og 300.000 har en depression der er så alvorlig, at de har brug for behandling. Det er dobbelt så mange kvinder som mænd, der får en depression. Man kan være mere eller mindre sårbar overfor depression. Sårbarheden kan skyldes såvel arv som de påvirkninger, man får gennem livet. Det psykiske stress, som kan udløse depression, kan f.eks. være et dødsfald eller en skilsmisse. Sygdommen kan også være en følge af at man mister sit job, eller at man på anden måde udsættes for noget der påvirker ens selvfølelse. Forskning viser, at kognitiv terapi er den mest effektive psykoterapiform over for depression. I behandlingen fokuserer man på og bearbejder de tankemønstre, kognitioner, som danner og vedligeholder depressionen. Det er oftest tanker om at man ikke duer til noget og at man er et dårligt menneske. Gennem terapien arbejder man med at få bevidsthed om disse tanker og med at blive bedre til at tænke i andre og mindre selvdestruktive baner. Til top
En krise er en psykisk reaktion på noget, man bliver udsat for, som man har svært ved at forlige sig med. Kriser inddeles i flere forskellige former. En almindelig krise hedder en tilpasningsreaktion. En akut belastningsreaktion er betegnelsen for den chokreaktion, de fleste, som kommer ud for en katastrofe, reagerer med. Alle mennesker kommer ud for en eller flere kriser i løbet af livet, f.eks. hvis man mister en nær pårørende. En krise er med andre ord en naturlig reaktion, når et menneske oplever alvorlige tab eller problemer. Og ofte kan man komme igennem en krise ved at få omsorg og støtte fra sine nærmeste. En krise kan dog blive så alvorlig, at det er en god idé at søge professionel hjælp. Krisen kan fortsætte i månedsvis, eller den kan udvikle sig til en egentlig depression som bør behandles. Når man får psykoterapi på grund af krise eller sorg, består behandlingen bl.a. i at få hjælp til at få rede på de mange følelse, man har. Ofte har man modsatrettede følelser, f.eks. kan man både føle had, vrede og kærlighed over for en afdød slægtning, og man kan føle irrationel skyld over at en pårørende er død og at man ikke selv har gjort nok, mens vedkommende levede. Samtalerne hjælper en med at få bevidsthed om følelserne og få et mere realistisk forhold til dem. På den måde kan man forlige sig med det, der er sket, og komme videre i sit liv. Til top
OCD hed tidligere tvangsneurose, men begrebet neurose eksisterer ikke mere. I dag hedder det obsessiv-kompulsiv tilstand, forkortet OCD efter den engelske betegnelse, Obesessive-Compulsive Disorder. Obsessioner betyder tvangstanker, mens kompulsioner er tvangshandlinger. Mellem to og tre procent får sygdommen, og der er lige mange kvinder og mænd med OCD. Tyve procent af alle danskere har lette tvangstanker og tvangshandlinger Man kan f.eks. igen og igen tænke på, om man nu har husket at slukke komfuret eller låse døren. Og blive ved med at kontrollere om komfuret er slukket og døren er låst. Det er karakteristisk, at man selv synes at tvangstankerne og tvangshandlingerne er meningsløse eller overdrevne. Alligevel kan man ikke slippe dem, fordi man bliver angst eller får ubehag, hvis man lader være. I behandlingen mod OCD arbejder man med gradvist at modstå tvangshandlingerne og ritualerne. Princippet er at man skal gå så langsomt frem, at man ikke oplever for megen angst. I terapien arbejdes der med alternative strategier til ritualerne for at mestre og rumme angsten. Til top
Når man bliver angst, bliver man anspændt, får uro i kroppen og hjertebanken. Der er en glidende overgang mellem frygt, nervøsitet og angst. Angst er en ubehagelig følelse af, at der er fare på færde, uden at der behøver at være det, og ofte uden at man ved, hvorfor man er angst. Man deler angst op i forskellige typer: Agorafobi er angst for at være på steder med mange mennesker, hvor man ikke kan komme væk, f.eks. i en bus, i toget eller en kø i super-markedet. Socialfobi er angsten for at føle sig observeret eller kritiseret, f.eks. hvis man spiser sammen med andre, siger noget når man er flere sammen eller går ud med en ny kæreste. Enkelfobi er angst i specielle situationer, f.eks. i mørke, tordenvejr eller i lukkede rum eller ved synet af blod, edderkopper eller slanger. Panikangst er pludselige anfald af angst, der er så uudholdelige og voldsomme, at man senere forsøger at undgå de situationer, hvor man tidligere har haft et panikanfald. Generaliseret angst er en tilstand præget af vedvarende angst, hvor man er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne. Sygdomsangst er overdreven angst og bekymring for, at man fejler noget alvorligt. Personen kan med sin rationelle tankegang godt forstå, at der højst sandsynligt ikke er noget galt, idet vedkommende ofte er grundigt undersøgt, men tanken om ”hvad nu, hvis der er noget, der er blevet overset", gør den sygdomsangstes tilværelse meget lidelsesfuld. Den sygdomsangste kommer ofte ind i en ond cirkel, hvor der bruges megen tid på at registrere almindelige kropssignaler, som vedkommende kommer til at fejlfortolke som udtryk for, at der er fare på færde. Angst kan behandles med kognitiv terapi, hvor man lidt efter lidt udsætter sig selv for en lille smule angst som man godt kan klare, og derefter gradvist gør mere af det, man er bange for. I behandlingen analyserer man hvilke tanker og forestillinger man har i forbindelse med angsten. En del af behandlingen kan også gå ud på at få kontrol over vejrtrækningen. Mange mennesker, der lider af angst, begynder, uden at de er klar over det, at trække vejret dybere og hurtigere, når de bliver angste, og det kan give trykken for brystet, snurren, svimmelhed og uvirkelighedsfølelse, som forværrer angsten. Til top
Spiseforstyrrelser er psykiske sygdomme, hvor man fokuserer meget på mad. Anoreksi og bulimi er de mest kendte spiseforstyrrelser. Anoreksi og bulimi minder på nogle måder om hinanden, men er i virkeligheden to meget forskellige sygdomme. Bulimi starter ofte på samme måde som anoreksi med at man går på slankekur og taber sig meget. Hvad enten man har anoreksi eller bulimi sulter man sig. Hvis man har anoreksi spiser man meget lidt og taber sig på den måde til en alvorlig undervægtig tilstand. Hvis man har bulimi springer man typisk måltider over for derefter at overspise og kaste maden op igen. Overspisning er i de senere år blevet anerkendt som en spiseforstyrrelse, hvor man i overdreven grad søger at dulme psykiske problemer med mad. Behandlingen af spiseforstyrrelser handler om at afdække de psykiske problemstillinger, der ligger til grund for symptomet, som er den forstyrrede spisning. Der er ofte tale om problemstillinger omkring kontrol og selvværd, som man gennem psyko-terapien kan få et sundere og mere afklaret forhold til. Til top
Stress er efterhånden blevet et dagligdags udtryk for at have travlt. Men for nogle bliver der tale om en tilstand, hvor krop og psyke efterhånden begynder at sige fra på grund af overbelastning. Længere tids stress og overbelastning kan føre til udbrændthed, depression og angst. Sammen med din psykolog søges de enkelte stressfaktorer identificeret og minimeret. Der arbejdes med prioritering og forventninger til egen formåen. Til top
Et lavt selvværd kan give sig udtryk i, at man er bange for at sige sin mening og har svært ved at sige nej, fordi man er bange for at såre andre. Man sammenligner sig selv med andre og stiller for høje forventninger til sig selv. Omvendt kan lavt selvværd også komme til udtryk ved, at man konstant overfuser andre og er vred på alt og alle. I bund og grund føler man, at man ikke er lige så meget værd som andre mennesker. Man har en grundfølelse af ikke at være god nok. Et lavt selvværd kan blandt andet skyldes, at man ikke har fået den rette anerkendelse som barn. Lavt selvværd ses også i forbindelse med andre problematikker som eksempelvis angst, depression og spiseforstyrrelse. Fokus i behandlingen er at få brudt den onde cirkel ved at arbejde med de tanker (den indre monolog) og den adfærd, der understøtter det lave selvværd. |
