Agorafobi er angst for at være på steder med mange mennesker, hvor man ikke kan komme væk, f.eks. i en bus, i toget eller en kø i super-markedet.

Socialfobi er angsten for at føle sig observeret eller kritiseret, f.eks. hvis man spiser sammen med andre, siger noget når man er flere sammen eller går ud med en ny kæreste.

Enkelfobi er angst i specielle situationer, f.eks. i mørke, tordenvejr eller i lukkede rum eller ved synet af blod, edderkopper eller slanger.

Panikangst er pludselige anfald af angst, der er så uudholdelige og voldsomme, at man senere forsøger at undgå de situationer, hvor man tidligere har haft et panikanfald.

Generaliseret angst er en tilstand præget af vedvarende angst, hvor man er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne.

Sygdomsangst er overdreven angst og bekymring for, at man fejler noget alvorligt. Personen kan med sin rationelle tankegang godt forstå, at der højst sandsynligt ikke er noget galt, idet vedkommende ofte er grundigt undersøgt, men tanken om ”hvad nu, hvis der er noget, der er blevet overset”, gør den sygdomsangstes tilværelse meget lidelsesfuld. Den sygdomsangste kommer ofte ind i en ond cirkel, hvor der bruges megen tid på at registrere almindelige kropssignaler, som vedkommende kommer til at fejlfortolke som udtryk for, at der er fare på færde.

Angst kan behandles med kognitiv terapi, hvor man lidt efter lidt udsætter sig selv for en lille smule angst, som man godt kan klare, og derefter gradvist gør mere af det, man er bange for. I behandlingen analyserer man, hvilke tanker og forestillinger man har i forbindelse med angsten. En del af behandlingen kan også gå ud på at få kontrol over vejrtrækningen. Mange mennesker, der lider af angst, begynder, uden at de er klar over det, at trække vejret dybere og hurtigere, når de bliver angste, og det kan give trykken for brystet, snurren, svimmelhed og uvirkelighedsfølelse, som forværrer angsten.