Helt vildt så dejligt det er at få ro indeni. Fantastisk, hvor meget det har givet, at kabalen kan gå op, det er jeg stadig forundret over. Jeg har fået så mange redskaber. Meget glad for at gå her. Det, der har været vigtigt for mig, er at få nogle aktive redskaber. Jeg får en forståelse for, hvordan hjernen og kroppen fungerer. Hamrende positivt!
At komme her har været befriende i forhold til tanker. God support til dér, hvor jeg er. Gode redskaber, og det giver mig ro. Jeg er blevet overbevist om, at jeg er ok! Jeg har fået tingene ned på et plan, hvor jeg kan overskue det. Det er helt vildt, hvad jeg har fået ud af det. Ingen tvivl om, at jeg kommer igen, hvis jeg får brug for det.
Det har betydet virkelig meget. Jeg kan styre mig selv. Slappe fuldstændig af. Jeg har lært mange store ting. Hvis jeg ikke var kommet, havde jeg måske ikke haft den mest lyse fremtid, fordi jeg kunne blive så rasende.
Fedt, at det rykker ved noget – gode forandringer! Det har givet nogle redskaber, jeg har snust til, men som jeg nu er blevet mere bevidst om. Nu kan jeg gøre det! Værkstøjskassen er klar, så livet kan være lidt lettere. Det har hjulpet mig både arbejdsmæssigt og all-round. Og en erkendelse af, at det er ok at være sensitiv. Det er en evne at være følestærk. Du er virkelig fantastisk, jeg vidste slet ikke, at der findes nogen, som dig.
Jeg oplevede, at der ikke var noget inde i hovedet – der var egentlig bare ro. Der var ingen tanker, der trængte sig på, og det var rart. Nu bagefter er jeg bare frisk. Det er en underlig fornemmelse ikke at kunne åbne øjnene og så føle, at man bare bliver tungere og tungere, men rart ikke at tænke på noget som helst. Det er sjældent – faktisk aldrig, at jeg prøver at være helt fri for tanker. Det var en hel lettelse at ”vågne op” og ikke have bekymringer eller dumme tanker om et eller andet. Det har jeg heller ikke nu. Jeg kan føle mig glad, det har jeg savnet.
Jeg havde bekymringstanker om børnenes færden på cykler – nu cykler de rundt til venner. Jeg er blevet mere ærlig og åben. Da jeg begyndte terapiforløbet, havde jeg meget med, hvordan andre ser mig – rollen som mor; generelt alt. Det har jeg sluppet nu. Det er dejligt.
Parterapi var for os muligheden for at komme videre i et ægteskab, som vi begge gerne ville. Vi ved, at vi er gode for hinanden, men gik i pressede situationer ofte forkert af hinanden i kommunikationen. Hjælp til selvhjælp har været godt. Små opgaver i hverdagen, som kan være svære og også givtige. Støtte til at få sagt de ting, der er svære at sige og som modparten oftest følte som angreb på ens personlighed. En sparring imellem 3 personer, hvoraf den ene (terapeuten) hverken tager parti for den ene eller anden, men mægler til vi forstår hinanden. Parterapi burde være noget, alle ægteskaber bruger. Det giver en forløsning og en lettelse i en travl hverdag med børn, skole, fritidsaktiviteter og arbejde. En stor hjælp til at holde fokus på de for os rigtige prioriteter.
Jeg er rigtig glad for at komme og vende de her ting med dig. Når jeg snakker med dig, får jeg endnu mere tryghed ved mig selv. Det bliver nemmere at bevare troen og tilliden til mig selv og træffe beslutninger for mig selv.
Det har betydet rigtig meget, at han har fået det meget bedre og er kommet af med sin angst og er kommet i skole. Man er jo magtesløs, når ens barn ikke vil i skole. Han er blevet meget mere åben og meget mere moden.
Der skete afslapning. Rart. Lidt længere tid, så var jeg faldet i søvn. Jeg kom til at tænke på en leg, jeg havde med min ven, hvor jeg skulle lukke øjnene, drejede rundt, og så skulle han føre mig et sted hen, hvor jeg ikke vidste, hvor jeg var. Det var en anden slags afslappethed, end jeg plejer. Jeg havde færre tanker – det var rart. Jeg kunne holde mine øjne lukkede, det plejer at være svært, når jeg skal sove. Det føltes godt i kroppen. Rigtig godt. Megagodt.
Det gør mig glad, når jeg kommer herop. Det gør, at jeg tænker, at jeg godt kan. Der er ting i hovedet, der ændrer sig fra ”Det kan jeg ikke” til ”Det kan jeg godt”.
Jeg er mig selv som aldrig før. Det har givet mig en masse det her. Det har givet mig noget i forhold til andre mennesker. Tit flyver man forbi andre mennesker, men det duer ikke. Nu får jeg at vide, at det virker som om, jeg har megameget overskud. Jeg stortrives også på hjemmefronten. Jeg er faktisk stolt af mig selv og der, hvor jeg står i dag. Jeg ville ikke være, hvor jeg er i dag uden den ufrivillige pause, som du kaldte det, det har jeg tit tænkt på. Det har været det, jeg havde brug for.
Du har virkelig hjulpet mig videre! Små ord og sætninger har givet mig et skub. Du er behagelig at snakke med.
Det har været rigtig godt. Lige præcis det, jeg havde håbet på. Rigtig mange ting gav mening. Jeg har fået konkrete strategier, der har været til at arbejde med. Det har været godt.
At komme her betød en hel del. Jeg har fået vendt situationerne og fået metoder til at se på situationerne, og så har jeg fået metoder til, hvordan jeg kan gribe dem an. Jeg er blevet stærkere, og jeg har fået mere tiltro til mig selv. Man kan komme over de bump, der fylder. Jeg er blevet et par centimeter højere, og skuldrene er faldet på plads.
Det hjalp sindssygt meget. Det er helt fjollet, så meget det hjalp. Følelsen er meget mindre. Det gør, at jeg kan se mere rationelt på det. Noget af en byrde, der er blevet mindre. Rigtig dejligt!
Udtalelser bringes i fuld overensstemmelse med klienternes tilladelse.